Hvad er cracked ice-klistermærker, og hvad gør lamineringen?
Cracked ice er til dig, der synes, at blank laminering er lidt for kedelig. Den giver dit klistermærke et frostet, holografisk glimt, der minder meget om sollys på en frossen vandpyt. Herunder kan du læse, hvad lamineringen egentlig gør, hvilke materialer du kan få den på, og hvordan du får den til at se rigtig godt ud på dit design.
TL;DR:
Hvad er cracked ice-klistermærker?
Klistermærker med cracked ice-laminering ovenpå: et klart, beskyttende lag med et frostet, holografisk mønster, der ligner knust glas. Det dækker hele klistermærket og erstatter blank eller mat laminering.
Hvilke materialer kan man få med cracked ice-laminering?
Hvid vinyl, gennemsigtig og holografisk.
Er cracked ice-klistermærker vandfaste?
Ja, og de kan også bruges udendørs. Lamineringen har dog ingen UV-beskyttelse, så farverne kan falme hurtigere i direkte sol end med blank laminering.
Hvad gør cracked ice-laminering så egentlig?
En laminering er det tynde, beskyttende lag, vi lægger oven på dit trykte klistermærke, og som regel er den enten blank eller mat. Cracked ice er den tredje mulighed. Den er klar, så dit design skinner igennem, men den er fyldt med et holografisk mønster, der ligner knust glas (eller is, der lige er sprukket, deraf navnet).
Når du vipper klistermærket, fanger de små skår lyset og kaster glimtende refleksioner rundt, så det ser lidt forskelligt ud, alt efter hvordan lyset falder.
Ligesom vores andre lamineringer beskytter den også dit tryk mod ridser og slid. Én ting er god at vide fra start: Cracked ice dækker altid hele klistermærket, så den kan ikke lægges på kun en del af dit design. Vores supportside om cracked ice har også den korte version.

Tre materialer, ét lag frost
Du kan få cracked ice på tre af vores materialer, og hvert af dem giver glimtet et lidt andet udtryk. Editoren viser kun de lamineringer, der findes til dit materiale, så hvis cracked ice mangler, så tjek, hvilket materiale du har valgt.

Hvid vinyl
Vores klassiske vinyl har en hvid bund, så dine farver forbliver dækkende og klare. Det frostede mønster ligger ovenpå som et tyndt lag is, og du får hele glimtet uden at miste noget af farverne i dit design.

Gennemsigtig
På gennemsigtige klistermærker bliver det, der er bag klistermærket, en del af looket. Jeg synes, cracked ice ser ekstra fint ud her. På en rude fanger den solen, men den fylder ikke rummet med regnbuer, som en suncatcher gør.

Holografisk
Til dig, der vil have det hele til at funkle på én gang. Holografisk giver dig regnbueskæret, og cracked ice lægger mønsteret af knust glas ovenpå. To slags glimt i ét klistermærke, så lad et modigt design tale for sig selv.
Designs, der trives på isen
Fordi mønsteret dækker hele klistermærket, fungerer cracked ice næsten som et ekstra designlag oven på dit motiv. Derfor anbefaler vi det til designs, der ikke er for detaljerede. Små tekster og tynde linjer kan nemt forsvinde lidt mellem alle skårene, mens kraftige former og stærke kontraster giver glimtet plads til at gøre sit.
Logoer, figurer, fede bogstaver og enkle illustrationer er alle oplagte kandidater. Er dit design fyldt med fine detaljer, ville jeg nok vælge blank eller mat til netop det og gemme isen til noget mere markant (du kan jo altid bestille begge dele, vi dømmer ingen).

Godt at vide, inden du bestiller
Et par praktiske ting, der er værd at vide, inden du vælger cracked ice i editoren:
-
Sol og vejr: Cracked ice-klistermærker er vandfaste og kan bruges udendørs, men lamineringen har ingen UV-beskyttelse, så farverne kan falme hurtigere i direkte sol. Til et klistermærke, der skal sidde ude hele dagen, fx på en bil, er blank laminering det sikreste valg, da den er UV-beskyttet.
-
Tryk på bagpapiret fungerer: Du kan tilføje tryk på bagpapiret til dine cracked ice-klistermærker, fx med dit logo, en QR-kode eller kontaktoplysninger på bagsiden.
Klar til lidt frost?
Kort sagt: Cracked ice er en klar, holografisk laminering, som giver hele dit klistermærke et frostet glimt af knust glas. Du kan få den på hvid vinyl, gennemsigtig og holografisk, den er vandfast, og den gør sig bedst på kraftige designs, der ikke er for detaljerede. Hold den bare væk fra sol hele dagen, hvis farverne skal holde sig friske så længe som muligt.
Stadig i tvivl om laminering? Tag et kig på hvordan du vælger den rigtige laminering til dine klistermærker, hvor blank, mat og cracked ice står side om side. Og arbejder du med klart materiale, kan du læse mere om hvordan du laver gennemsigtige klistermærker i vores guide, hvor der er et par tips mere. Kan du allerede se dit design for dig, helt frostet og funklende? Så ved du, hvor du skal klikke.

)