Sådan bestiller du egne etiketter: fra materiale til finish

Før du når til den sjove del, hvor du ser dine designs på tryk, er der et par ting, du skal have styr på. Materiale, finish, størrelse og rulle spiller alle sammen ind, når resultatet skal blive rigtigt. Ved du ikke helt, hvor du skal starte? Jeg hjælper dig gerne!

12. nov. 2026

TL;DR:

Hvordan bestiller man egne etiketter?
Vælg en form, et materiale og en finish, derefter størrelse og antal, og upload dit design. Du tjekker det hele i vores editor, inden du bestiller.

Hvilket etiketmateriale skal jeg vælge?
Hvid vinyl kan lidt af det hele, gennemsigtig får etiketten til nærmest at forsvinde, metallisk giver glans, og kraftpapir har et naturligt, ubelagt udtryk til tørre produkter.

Skal egne etiketter have laminering?
Ja, hvis de kommer i kontakt med vand, olie eller kondens. Glossy eller satin mat laminering beskytter trykket, mens lak er til produkter, der holder sig tørre.

Hvor store kan egne etiketter være?
Alt fra 2,5 til 27,5 cm i bredden. Vælg en standardstørrelse, eller indtast din egen.

Hvordan bestiller du egne etiketter?

At bestille egne etiketter handler kun om fem valg, og dem klarer du alle på én gang på produktsiden:

  • Vælg din form: Konturskåret, Firkant, Cirkel eller Afrundede hjørner.

  • Vælg materiale og finish.

  • Vælg størrelse og antal.

  • Upload dit design, og tjek dine etiketter i vores editor.

Har du særlige ønsker, skriver du bare en kommentar til din bestilling, så klarer vores team resten. Vores etiketter på rulle er kiss-cut og klar til at blive pillet af, så du kan sætte dem på i hånden, med en dispenser eller med en etiketteringsmaskine.

Rulle med Juggernaut-kaffeetiketter med kraftige, farverige bogstaver

Hvilket etiketmateriale skal du vælge?

Vi har fire etiketmaterialer, og hvert af dem giver din emballage sit helt eget look. Til tre af dem kan du frit vælge den finish, du bedst kan lide: glanslak, glossy laminering eller satin mat laminering. Den eneste undtagelse er kraftpapir, som altid er ubelagt, men mere om det længere nede.

Brun pumpeflaske med etiketten ”LUMI” og et hvidt mærke, der beskriver sæben ”Pure Nourishment Oat Milk & White Tea” og dens ingredienser.

Hvid vinyl: et sikkert kort

En knaldhvid base, der holder farverne kraftige og den lille skrift skarp, så ingredienserne er nemme at læse. Den kan klare stænk, olie og kondens, og er du i tvivl om, hvor du skal starte, er hvid vinyl det sikre valg.

Hånd, der holder en gennemsigtig etiket med ”Raj Raj” med fede bogstaver og en dryppende guldeffekt samt detaljer om en mjød med solbær og hindbær.

Gennemsigtig: etiketten, der næsten forsvinder

Gennemsigtige etiketter lader dit produkt titte igennem, så designet nærmest ser ud til at være trykt direkte på. Farverne ændrer sig efter det, der er under, så jeg ville lægge et hvidt lag bag tekst og logoer, så de stadig er nemme at læse på mørke flasker.

En metallisk etiket. ”Malmö Streetlab Bearings ABEC 7” med en fiskegrafik på en mørk baggrund.

Metallisk: lidt ekstra glans

Metalliske etiketter har en sølvfarvet base, der får logoer og detaljer til at fange lyset. Læg et hvidt lag bag de dele, der skal være dækkende, og drop det dér, hvor glimtet skal skinne igennem. Så nemt er det.

Lys i en brun glaskrukke med en etiket i kraftpapir, ”The Willow Studio, Earth Bloom”, på en blød beige baggrund.

Kraftpapir: det naturlige look

Kraftpapiretiketter har en varm brun farve og en struktureret, ubelagt overflade, som du kan skrive på i hånden. De er lavet af 100 % genbrugspapir og er bedst til tørre produkter, der opbevares indendørs, som kaffe, stearinlys og bagværk.

Laminering, lak eller ubelagt: hvilken finish har du brug for?

Kort fortalt: Kommer dine etiketter i kontakt med vand, olie eller kondens, så gå efter laminering. Det er et tyndt beskyttende lag over hele trykket, der holder vand, olie og ridser væk fra dit design. Derefter handler det kun om udtrykket: glossy giver mættede, skinnende farver, og satin mat giver et blødere og mere eksklusivt look.

Lak er en flydende belægning, der giver en let beskyttelse mod ridser, men den er ikke vandtæt, så jeg ville kun vælge den til produkter, der holder sig tørre.

Kraftpapir er altid ubelagt (det er en del af charmen), så du kan skrive på det i hånden. Brug det bare kun til tørre produkter indendørs. Vores guide til lak vs laminering går meget mere i dybden med det hele.

To metalliske Alligator Heartbreak IPA-øletiketter, en mat og en blank, med en alligator i solbriller på en tropisk strand

Hvilken størrelse skal dine etiketter have?

Egne etiketter kan være alt fra 2,5 til 27,5 cm brede, så der er plads til alt fra et lille rundt logo på et låg til en etiket, der går hele vejen rundt om et glas. Vælg en af standardstørrelserne, eller indtast din egen størrelse, hvis din emballage kræver noget helt bestemt.

Formen bestemmer du også selv. Konturskåret følger omridset af dit design, mens de andre former giver en klassisk kant. Du finder alle former og størrelser i vores support, og da vi tilpasser rullen til størrelsen på dine etiketter, er selve etiketten det eneste, du behøver at tænke på.

Glas med Molotous Flaming Hot Crispy Chili Oil med en pink og rød etiket, der går hele vejen rundt

Hvor mange etiketter er der på hver rulle?

Her kan du roligt droppe regnestykket. Du bestiller det antal etiketter, du skal bruge, ikke et antal ruller, og vi fordeler dem automatisk på rullerne. Større oplag giver også en bedre pris pr. etiket, så det er nemt at starte i det små og skrue op, når du er klar.

Bruger du en dispenser eller en etiketteringsmaskine? Tjek vores kernediameter og vælg vikling og orientering, når du opretter din bestilling.

To ruller med egne produktetiketter: en etiket til ”Uncle Gerald's” chili pepper water og en etiket til ”Mr Can Brew Co” cereal milk stout

Så ruller det

Det var faktisk det hele. Vælg det materiale, der matcher din emballage, tilføj laminering, hvis dine etiketter skal kunne tåle at blive våde, og find en størrelse, der passer. Editoren viser dig præcis, hvordan dine etiketter kommer til at se ud, før du bestiller, så der er ingen overraskelser, når kassen lander.

Kan du ikke vælge mellem to materialer, ville jeg bestille en etiketprøvepakke først og prøve dem af på din rigtige emballage. Både du og hylden kommer til at takke dig senere.


Forfatter
Emma
Continue