Mød kunstneren @enoxart

Iain Spanhake (alias @enoxart) beskriver sin stil som en blanding af popkunst, graffiti, popkultur, tegnefilm fra 80'erne og 90'erne og tidlig skatekultur med et strejf af japansk kawaii. Den er nuttet, men har også en kantet og drilsk vibe. Han arbejder primært med digital illustration, men eksperimenterer også med blandede teknikker på lærred og træ. Han har deltaget i muralfestivaler og galleriudstillinger i sit hjemland, New Zealand.

24. maj 2023

Portræt af kunstneren Iain Spanhake (Enox) med briller og kasket og en digital pen i hånden
Månedens kunstner: Iain Spanhake
Takkekort med klistermærkeark af Enox med en ninjablæksprutte, en panter, et kaktuskranie, en tukan og et pyramideøje
Takkekort juli 2023: Enoxart

Et kig ind i Iain Spanhakes kreative verden

StickerApp: Hvordan vil du beskrive din stil?

Enoxart: Kantet, psykedelisk, farverig og sjov. Min stil er en underlig blanding af alle mine inspirationskilder og oplevelser, der er blevet mast sammen over tid. Jeg beskriver min stil som en blanding af popkunst, graffiti, popkultur, tegnefilm fra 80'erne og 90'erne og tidlig skatekultur med et strejf af japansk kawaii. Den er nuttet, men har også en lidt kantet og drilsk vibe.

StickerApp: Hvem eller hvad er din største inspiration?

Enoxart: Jeg bliver meget inspireret af kultur, alt fra film, spil, musik, tegneserier, skateboarding, biler, design og meget mere. Jeg finder også meget inspiration hos mennesker, dem man ser på gaden, i indkøbscentret eller på restauranten. Alle har en rig personlighed, der nogle gange er lidt skæv, ond, blød eller underlig, og jeg kan godt lide på en eller anden måde at få de personligheder frem i de figurer, jeg skaber.

Andre kunstnere er også en stor inspirationskilde, fx den fantastiske duo 123KLAN, som jeg stødte på i starten af 00'erne. De formåede at smelte deres utrolige graffitistil fra gaden sammen med grafisk design og skabe supermarkante, rene designs og figurer, der er tidløse. Et par andre kunstnere, jeg stalker, er:

  • Greg Mike

  • Bu Monster

  • Matt Gondek

  • ClogTwo

  • SkullFace

 

StickerApp: Hvordan startede det hele?

Enoxart: Jeg har tegnet hele mit liv! Så langt tilbage, jeg kan huske, har jeg altid gerne villet være kunstner og dele min kunst med andre. Jeg er så glad for at kunne gøre det hver eneste dag. Jeg fyldte mine matematikbøger med tegninger i skolen, før jeg fik mit eksamensbevis i grafisk design. Jeg arbejdede på forlag, i trykkerier og på bureauer i over 20 år, og i 2022 sprang jeg ud som illustrator på fuld tid og har haft det vildt sjovt lige siden.

StickerApp: Har du et tip til dem, der er ved at starte?

Enoxart: Jeg tror, at en stor forhindring for kunstnere, der er ved at starte, er at sammenligne sig med andre. Det kæmper jeg selv stadig med! Begynd at skabe kunst bare for dig selv. Tænk over, hvad du selv gerne vil se, læg dit eget udtryk i det, du skaber, og lad være med at bekymre dig for meget om, hvordan det bliver, eller hvordan andre opfatter det. Vær dig selv, og nyd processen!

StickerApp: Yndlingsapp eller -program?

Enoxart: Det står mellem Procreate og Adobe Fresco.

StickerApp: Hvorfor bruger du StickerApp?

Enoxart: Fantastisk kvalitet, kundeservice og bestillingsproces, og udvalget af materialer er helt vildt!

StickerApp: Hvad er dit yndlingsmateriale til klistermærker? Og hvorfor?

Enoxart: Jeg må vælge det holografiske materiale med dets farvestrålende, farveskiftende effekt. Jeg kan godt lide at bruge det på bestemte områder af klistermærkerne for at gøre dem interessante.

StickerApp: Hvordan bruger du klistermærker i din virksomhed eller til dit personlige brand?

Enoxart: Jeg laver hele tiden klistermærkepakker, som jeg sælger i min webshop!

Tak, fordi du tog dig tid til at snakke med os!
Vil du se mere? Så tjek @enoxart på Instagram


Forfatter
StickerApp
Continue